Årsafslutning – kun 6 måneder væk

AMESTO ACCOUNTHOUSE GIVER DIG TIPS OG TRICKS TIL, HVORDAN DU GÅR PÅ SOMMERFERIE MED GOD SAMVITTIGHED SÅ DU KAN NYDE DIN FERIE UDEN, AT SKULLE TÆNKE PÅ UDESTÅENDER, SOM HÆNGER I BOGHOLDERIET, ADMINISTRATIVE OPGAVER DER IKKE ER FÆRDIGE OG ”DET MÅ BLIVE EFTER SOMMERFERIEN” PROBLEMER.

Du sparer tid og frustrationer ved, at gennemgå bogholderiet nu og forberede data til årsafslutningen 2015. Du undgår også, at skulle betale overtid til medarbejderne, og du ved også, hvordan det går i virksomheden, og hvad der skal rettes op det næste halve år.

HER FÅR DU NOGLE TIPS TIL HVAD DU KAN GØRE ALLEREDE NU.

  • Lav en oversigt, så du ved, hvem der tager sig af hvad. Nu og ved årsafslutningen.
  • Følg op på fakturering samt debitor- og kreditorstyring.
  • Udlæg skal indleveres og udbetales.
  • Godkendelse af bilag.
  • Afstemning af alle konti, balancer m.m.
  • Sørg for at alle bilag er kopieret og scannet ind, f.eks. vedr. nye og udtjente anlægsaktiver, leasing-, leje- og låneaftaler, referater fra bestyrelsesmøder eller generalforsamlinger, sidste årsopgørelse fra SKAT samt kontrakter.
  • Få arkiveret alt det, som mangler.
  • Tjek op på betaling af moms og skat i forhold til restancer mv.
  • Få overblik over balancen. Er der differencer og hvorfor?

FORDELE FOR DIG NÅR DU FÅR SAMLET OP.

Ved at samle op på bogholderi og økonomi nu, sparer du en masse tid. Du sparer også overtidsbetaling til medarbejdere eller ekstern hjælp og du kan nå at få tingene færdige til tiden. Sidst med ikke mindst får du en bedre kvalitet af den endelige årsafslutning ved halvårlig eller kvartalsvis opfølgning. Du får også et indblik i, om de procedurer din virksomhed arbejder efter i hverdagen skal ændres. Kan du i denne proces se at du evt. skal have hjælp ude i byen er du bedre stillet når du henvender dig.

HVORNÅR ER DET EN GOD IDÉ AT FÅ HJÆLP TIL ÅRSAFSLUTNING?

Hvis årsafslutning eller årsregnskab lyder noget i stil med ”vuosittainen liikevaihto” i dine ører, så skal du finde nogen, der kan hjælpe dig- PUNKTUM.

Hvis der er flere steder, hvor din virksomhed har udfordringer, skal du søge hjælp, så du ikke ender i ufrivillige problemer. Dette gør du ved, at finde ud af hvor jeres udfordringer er. Typisk har virksomheder problemer med bogføring og regnskab, fordi der ikke er tilstrækkelig viden om regler eller overblik over, hvad man kan / må og ikke kan / må.

Et andet problem er, at den økonomiansvarlige har sine egne systemer. Dette er typisk grunden til, at der tabes informationer og overblik hvis medarbejderen holder op og det bliver pludselig en uventet og væsentlig omkostning for virksomheden, at få genetableret bogholderi og regnskab.

Amesto AccountHouse tilråder også, at din virksomhed får et økonomisystem, som er nemt at bruge så du som ejer selv kan følge bogholderiet og virksomhedens økonomi løbende. Derved undgår du, at der kun er én, der kan bruge virksomhedens økonomisystem.

Tag kontakt til en virksomhed, der kan hjælpe dig med hele eller dele af processen, hvis der er udfordringer. På den måde kan du undgå, at der ved årsafslutningen, og når årsregnskabet skal laves af revisor, kommer grimme overraskelser og en dårlig start på det nye år.

HAR DU NOGLE SPØRGSMÅL? #ASKMORE

Få et uforpligtende møde

Få et uforpligtende møde og hør mere om dine fordelene ved outsourcing af lønadministration, lønvikarer og HR